 |
|
Hvad tilbyder NTC?
Holstebros kulturaktører udvikler uddannelsestilbud
MUSIK - Holstebro Musikskole. - MGK, Musikalsk Grundkursus er et 3-årigt kursusforløb med både praktiske og teoretiske fag opdelt i en klassisk og rytmisk linie samt en almen musikpædagogisk linie. Der lægges vægt på den enkelte elevs mulighed for at udfolde sig kreativt på sit hovedinstrument, i sammenspil, på klaver og korsang samt at udtrykke sig og koordinere kroppens mange muligheder gennem sang, spil og bevægelse.
- MGK forbereder til musikkonservatoriet eller andre videregående musikuddannelser, og uddanner musikudøvere til det regionale musikliv.
BILLEDKUNST - Billedskolen Bisgaardmark v/Holstebro Kunstmuseum - BGK, Billedkunstnerisk Grundkursus varer 3 år og er undervisning på højt niveau med både faste lærere og gæsteundervisere, der selv kan være kunstnere eller designere. Eleverne introduceres til en række grundteknikker og materialer med tegning som den vigtigste disciplin. Dertil kommer bl.a. farvelære, collage og grafik, og der undervises også i designhistorie og -teori.
- BGK forbereder til optagelse på kunstakademier, designskoler eller tilsvarende uddannelser.
MEDIER - TV/MIDT-VEST NovaMedia - GKM, Grundkursus i Medier vil på 2 år give unge grundlæggende forståelse og færdigheder indenfor digitale mediers udtryksmuligheder med særlig vægt på produktion af levende billeder. 'Hands-on' undervisningen fokuserer på kommunikation og fortællekraft med tv, video, web, animation, grafik, tekst, film og lyd. Undervisningen vil styrke de unges evner til at fortælle historier og udtrykke sig med egne visuelle produktioner.
- GKM forbereder til optagelse på en videregående uddannelse indenfor medier, film eller journalistik.
SCENEKUNST - Musikteatret HolstebroHallen, Balletskolen og Odin Teatret - GKS er teater, dans og musical. Eleverne får indblik i teatrets arbejdsmetoder, involveres i musicalproduktion og deltager i forestillinger. Der undervises i drama, sang og dans knyttet til scenekunstens mange genrer.
- GKS forbereder til optagelse på Skolen for Moderne Dans og Musicalakademiet i Fredericia samt andre danse- og teaterskoler.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|